Jutulsbjerget

Even Lusæter les "Jutulsbjerget". Foto: Geir Neverdal

av Johan Sebastian Welhaven

I Vaage viser man et Fjeld,
som lignes ved et lukt Kastell,
der er af Trolddom værget.
Dets Fod er skjult av Skov og Krat,
dets Væg er graalig, steil og glat;
det kaldes Jutulsbjerget.

Og over Skov og grønklædt Li,
hvor Borgens Muur er jevn og fri,
dens Dobbeltport man skuer.
Der skyder Birken kraftigt op
og hæver sig med glansfuld Top
mod Portens høie Buer.

Sankt Olaf har i dette Slot
fastmanet Jettefolkets Drot
med Nisser og med Dværge;
men Olaf huskede dog ei
i Fjeldets Dyb den dunkle Vei
der naaer til fjerne Bjerge.

Men Aaret rundt er Porten stængt,
og Hellig Olaf holder strængt
det Ban, han har besværget.
Saa underbart er dette Fjeld,
som lignes ved et lukt Kastell
og kaldes Jutulsbjerget.

Hver Vandringsmand i Vaages Dal
henstirrer paa det graae Portal,
hvorunder Birken bæver.
Den dunkle Trylleverdens Gru
neddaler over Folkets Hu,
hvor dette Fjeld seg hæver.

Nyere Digte, 1845 (heile diktet er på 48 vers)