Jutulsbjerget
Even Lusæter les "Jutulsbjerget" . Foto: Geir Neverdal av Johan Sebastian Welhaven I Vaage viser man et Fjeld, som lignes ved et lukt Kastell, der er af Trolddom værget. Dets Fod er skjult av Skov og Krat, dets Væg er graalig, steil og glat; det kaldes Jutulsbjerget. Og over Skov og grønklædt Li, hvor Borgens Muur er jevn og fri, dens Dobbeltport man skuer. Der skyder Birken kraftigt op og hæver sig med glansfuld Top mod Portens høie Buer. Sankt Olaf har i dette Slot fastmanet Jettefolkets Drot med Nisser og med Dværge; men Olaf huskede dog ei i Fjeldets Dyb den dunkle Vei der naaer til fjerne Bjerge. Men Aaret rundt er Porten stængt, og Hellig Olaf holder strængt det Ban, han har besværget. Saa underbart er dette Fjeld, som lignes ved et lukt Kastell og kaldes Jutulsbjerget. Hver Vandringsmand i Vaages Dal henstirrer paa det graae Portal, hvorunder Birken bæver. Den dunkle Trylleverdens Gru neddaler over Folkets Hu, hvor dette Fjeld seg...