Ovær i fjeillé

Rolf Sørumgård les. Foto: tsnaturfoto.blogspot.com
av Rolf Sørumgård

De' æ et helsikes ovær ute,
vind ule og sjogen driv inn gjennum ei otett glasrute.
De' æ haust og oktober nå, -- i fjeillè,
-- de' æ begynt å bli lange og myrke kveillè.

N' Låghalt-Hans ha vore ette rupun i dag,
-- døm strauk te fjells førre tosdan, -- hainn og 'n Syver i lag.
I jår rusla 'n ne'att 'n Syver, -- me' rupsekken dørjande fuill,
-- døm ha vore heldige serdu; ha fått tak ti mange kull.

De' va' nå forresten ikkje berre rupo 'n bar me' se' ne'
ei tyrt me' tifisk ha 'n og tikji me'.
Tifiskan ha døm fanga me' hov i Vetlvassbekkjè,
-- store va' døm og vog tongt i sekkjè.

Min i kveill sit 'n Hans i bu'n åleine,
'n ha fyra i omne me' kjærringkjørr og eine,
og i ljose frå ei sprukkje felomnsdør
sit 'n og skjær kaku og kline på smør.

Uttafor veggjom driv styggen sjøl på;
sjodreve æ så tett at de' æ ikkje mogle å sjå,
i nøvom og taksjeggjè driv ovære' og slit,
-- ei slarkot omnspipe sløng hit og dit.

Frå snaublåste måsårabbe fyk kvitkrull'n  burtover isè,
-- kjærringkjørre renska se', -- att står berre risè.
I lehallom lågå de' se' djupe sjofeinn,
og vind berre auka på, -- lite um seinn.

Bak en berghåmår ligg de' en kvitrøv i le,
'n har hugu onde rompun og let se sjoge ne'.
Ti -- tolv rupo ha sli' se' ne' ti'n bekkjedal,
en herastakkar ha' krope onde gjætarbu'n has Karl.

Nidi bjørkeli'n ligg de' nogre orrfugle i dokk,
og uppi Storslågån en halvvegs ne'sjoga reinsflokk.
Kalvan ha lagt se' så tett innåt semlom i kveill,
-- de' æ liksom tryggar' og varmar' de' ner sjostormen gneill.

Ja, for alt som æ lævande og ute slik ei natt
skuill'n mæst ikkje tru de' va' livstegn att.
Min slik æ natur'n og slik æ de' lågå:
Oss lyt alle gjennum nogre oværsdågå.

For 'om Hans som ligg inne æ de' hellan ikkje så grett,
-- de' æ lite me' ve, ' og bue æ sørjele' otett.
Min 'n ha' nå tidligar' vore i styggvær i fjeillè
så 'n slæ se' te' ro onde sauskinnsfeillè.

Og ovære' heill på i fleire dågå,
fyst fjorde morgon roa de' se' nogo,
-- de' gje' se' heilt da det li' utpå kveillè,
og i månskjen og djupsjog stampa 'n Låghalt-Hans ne' frå fjeillè.

Kjelde: Årbok for Lesja historielag 2010, Snøhetta, 2010, s. 80-81

Kommentarer

Legg inn en kommentar