Innlegg

Viser innlegg fra desember, 2017

Heimfjellsheilagt

Bilde
av Hans W. Brimi, Even Lusæter les

Innafor heime ligg eit heimfjell
og ein såmårdag som er på hell -
Du store min,
sjå Havyrju, Rivilein og Fosstulmyr,
det er som eit motsolsbilde
i eit eventyr.
Du kan vera stolt, du Kvitingkjøl,
som får vera konge i eit
rike som er som før.
Eg går i sjøldæle mot Ilvetjønnhol
og finn den ytre stillheit
og den indre ro.
Ei fele, bergtikjin tå sjølve lende
spela någre vare tone i pakt
med eit heimfjell
som er heilagt.

Kjelde: Aslak O. Brimi, privat.


Bergmanden

Bilde
av Henrik Ibsen

Bergvæg, brist med drøn og brag
for mit tunge hammerslag!
Nedad må jeg vejen bryde,
til jeg hører malmen lyde.

Dybt i fjeldets øde nat
vinker mig den rige skat, –
diamant og ædelstene
mellem guldets røde grene.

Og i dybet er der fred, –
fred og ørk fra evighed; –
bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer!

Engang sad som gut jeg glad
under himlens stjernerad,
trådte vårens blomsterveje,
havde barnefred i eje.

Men jeg glemte dagens pragt
i den midnatsmørke schakt,
glemte liens sus og sange
i min grubes tempelgange.

Dengang først jeg steg herind,
tænkte jeg med skyldfrit sind:
dybets ånder skal mig råde
livets endeløse gåde. –

End har ingen ånd mig lært,
hvad mig tykkedes så sært;
end er ingen stråle runden,
som kan lyse op fra grunden.

Har jeg fejlet? Fører ej
frem til klarhed denne vej?
Lyset blinder jo mit øje,
hvis jeg søger i det høje.

Nej, i dybet må jeg ned;
der er fred fra evighed.
Bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer! –

Hammerslag på hammerslag