Innlegg

Viser innlegg fra juli, 2015

Jutulsbjerget

Bilde
av Johan Sebastian Welhaven

I Vaage viser man et Fjeld,
som lignes ved et lukt Kastell,
der er af Trolddom værget.
Dets Fod er skjult av Skov og Krat,
dets Væg er graalig, steil og glat;
det kaldes Jutulsbjerget.

Og over Skov og grønklædt Li,
hvor Borgens Muur er jevn og fri,
dens Dobbeltport man skuer.
Der skyder Birken kraftigt op
og hæver sig med glansfuld Top
mod Portens høie Buer.

Sankt Olaf har i dette Slot
fastmanet Jettefolkets Drot
med Nisser og med Dværge;
men Olaf huskede dog ei
i Fjeldets Dyb den dunkle Vei
der naaer til fjerne Bjerge.

Men Aaret rundt er Porten stængt,
og Hellig Olaf holder strængt
det Ban, han har besværget.
Saa underbart er dette Fjeld,
som lignes ved et lukt Kastell
og kaldes Jutulsbjerget.

Hver Vandringsmand i Vaages Dal
henstirrer paa det graae Portal,
hvorunder Birken bæver.
Den dunkle Trylleverdens Gru
neddaler over Folkets Hu,
hvor dette Fjeld seg hæver.

Nyere Digte, 1845 (heile diktet er på 48 vers)

Mjuk som myrull

Bilde
av Vegard Vigerust

Så mjuk som myrull er kjærlegheite,
den som eg kjenne' for deg!
Men du veit at myrull, - Å, mjuke myrull,
den blomsten er nogo for seg.
Ho veks i avsides lende
Og gøyme' seg burt så sær.
Og lell så skull' de da hende
du kom og fekk sjå meg der!

Nå er oss i hop for livet
bratt kan det vera å gå,
men så mjuk som myrull er kjærlegheite,
og mest når det røyne' litt på.
Så kom da, du vænn eg fekk meg
så går oss og finn ein tind,
og kyss meg og elsk meg og vekk meg
med myrull som stryk mot kinn.

Kjelde: Evig unge Dovre, Dølaringen Boklag, 1993, s. 42